Kære Jacob med c!

Dit fornavn staves på samme måde som Jacob A. Riis’, og det gør dig til noget helt særligt.

Tak for din hjælp i 2023

Alt for få kender Jacob A. Riis, så i uge 18 rakte vi ud til alle jer, der deler navn med Jacob, for at få jer til at fortælle hans historie.

Mange af jer kom til Ribe, besøgte os på museet og hentede alle de gaver vi havde samlet sammen til jer.
Tak for besøget!

Vi gør det igen i 2024

Jacob A. Riis havde fødselsdag den 3. maj, som ligger i uge 18.
Derfor giver vi sammen med andre gode folk i Ribe dig, Jacob med c, gaver og fordele i netop uge 18. Følg med her og på Facebook, hvor vi fortæller hvornår du kan hente dit fordels-armbånd.

Vi glæder os allerede nu til at give dig en skøn uge 18 sammen med alle de andre, der hedder Jacob med c.

Gaver til Jacob med c i 2023

Vi var overvældet over så godt Ribes handelsliv og attraktioner tog i mod initiativet.
Her er hvad Jacob med c fik i 2023.

  • Gratis adgang til DRAKOMIRs teaterforestilling “Jacob A. Riis, en monolog”
  • Skift af batteri i ur hos Guldsmedjen i Ribe
  • En “Husets Vaffel” hos Huset Ribe
  • 50 % rabat på Jacobs del af regningen hos Quedens Gaard
  • En flødebolle hos Temper Chokolade
  • En kop kaffe hos Terpager & Co
  • Et par sokker hos Tip Top
  • 50 % rabat på Jacobs billet til Vikingemarked på Ribe VikingeCenter
  • Gratis adgang til vores museum – Jacob A. Riis Museum
  • Gratis adgang til Ribe Kunstmuseum
  • Gratis adgang til Museet Ribes Vikinger
  • Gratis adgang til HEX! Museum of Witch Hunt